Barista kursus på MØRK risteri og kaffebar

Udsalgspris Pris 800,00 kr Normalpris Stykpris  pr. 

Inklusive moms. Levering beregnes ved betaling.
Kom til barista workshop på Mørk risteri og kaffebar torsdag d. 25. Januar fra 17:30 til 20:30!

Vil du lære at lave fantastisk kaffe på en espressomaskine? Har du styr på kaffen, men kunne tænke dig at blive bedre til at skumme mælk til en cremet cappucino, eller synes du blot det lyder sjovt med en aften i kaffens og baristakunstens tegn? Så kom til barista workshop på Mørk risteri og kaffebar torsdag d. 25. januar.

I løbet af tre timer vil vi gennemgå alt fra ekstraheringsteori til kaffekvalitet, mælkeskumning og potentielle faldgruber i baristaens arbejde, og der vil også være masser af mulighed for at stille spørgsmål til alt vi ved om kaffe. Vi starter altid med lidt teoretisk undervisning, men vi har tid nok til, at alle deltagere kan prøve at brygge espresso og steame mælk flere gange. Er ambitionsniveauet til at øve latte art, vil der også være både tid og ekspertise til hjælp med dette. Det eneste du behøver at medbringe er en nysgerrighed på, hvordan man laver god kaffe på en espressomaskine. Resten står vi for.

Hvem er underviseren?
Kristian Hallstein har arbejdet flere år som barista på kaffebarer både i Danmark og USA. I dag driver han eudaimonia coffee and ceramics fra sit hjem ved Isefjorden, hvor han rister kaffe og laver baristaundervisning for private og virksomheder. Kristian brænder for at hjælpe dig med at få det meste ud af din kaffe, og hans undervisning er altid uformel og med et smil på læben.

Prisen for hele aftenen er 800 kroner. Der er et maksimum antal deltagere på 10 personer.

Er der stemning for det, bliver vi hængende til en pizza efterfølgende. Bemærk at dette ikke er en del af prisen.