Keramik kursus
Udsalgspris
Pris
2.500,00 kr
Normalpris
Stykpris
pr.
Velkommen til keramik kursus i smukke omgivelser og lokaler i Vejleby nordvest for Roskilde. 30 min fra Holbæk og Frederikssund.
Vi arbejder med stentøjsler og bevæger os ud i håndlavet keramik, håndlavede keramik krus, keramik kopper uden hank, skåle, vaser eller hvad dine hænder har lyst til at forme. Over 7 mødegange fordyber vi os. Jeg har normalt en plan for hvad vi skal lave, og udover dette er der fri leg ❤️
Du kan nå at lave minimum 8 ting, men oftes flere alt efter størrelsen.
Når jeres ting er forglødet(første brænding), glaserer I jeres ting i den ønskede glasur og det kan herefter afhentes til en lille fernisering. Datoerne findes herunder.
Du behøver ingen tidligere erfaring med ler. Her er ro, fred og rum til at fordybe sig. Ler og glasur kan nemt vaskes af både hænder og tøj ☺️ Korte negle er lettest at arbejde med, men absolut ikke et must. Du skal være mindst 13 år - i følge af en voksen. Jeg har kun små hold af max 8 kursister. Tøv endelig ikke med at skrive til mig, hvis du har spørgsmål. Betalingen kan også deles i to, et depositum for at reserverer en plads og rest beløbet betales ved kursets start- send mig en besked herved eller book direkte her på siden.
Jeg glæder mig til at møde Jer, Stephanie ♥️
Mandage: start den 6. januar og slutter den 17. februar. Alle dage 17.00-19.30.
Onsdage: start den 8. januar og slutter den 19. februar. Alle dage 17.00-19.30.
Materialer er ikke inkluderet i prisen. Der betales 1000,- for ler, brændinger og glasur under kurset :-)
OBS. Tilmeldinger er bindende og refunderes ikke.
Hvordan kan jeg kontakte dig, hvis jeg har flere spørgsmål?
Jeg kan kontaktes på e-mail s@edmn.dk, send gerne en sms på 50301164 uanset tidspunkt eller giv mig et kald i hverdagene mellem 10-16.
Hvem er underviseren?
Mit navn er Stephanie Hallstein. Mens jeg boede i Portland i USA, tog jeg privattimer i et lokalt keramikstudie, og siden har keramik været en af mine helt store passioner. I dag har jeg mit eget lille keramikværksted, hvor jeg drejer, håndbygger og holder keramik kursus på Sjælland - nærmere Vejleby, nordvest for Roskilde.
Jeg laver rigtig mange kopper, da min mand rister vores egne kaffebønner som vi får fra forskellige steder i verden, til vores lille kafferisteri. Hjemmeristet kaffe og håndlavet kopper er altid en super god gave, så det sælger vi mest. Dog laver jeg også vaser, tallerkener, kunst mm.
Hvad lærer jeg på dit keramik kursus?
På kurset lærer du at arbejde med leret og forme det som du ønsker. Altså helt basale færdigheder som du skal bruge til at forme og skabe. Vi bruger mest vores hænder, men også modellerpinde, knive, nåle og skinner. Der er en del forskellige teknikker og vi kommer til at bruge nogen, men ikke alle, f.eks. pinch pots, pølseteknik, pladeteknik mm. Hav gerne keramik inspiration med, så du har en ide om hvad du kunne tænke dig at lave.
Spørgsmål og svar om vores keramik kursus
Forneden giver vi dig svarene på nogle af de hyppigst stillede spørgsmål om vores keramik kursus på Sjælland. Hvis du har yderligere spørgsmål, er du naturligvis meget velkommen til at kontakte os på forhånd.
Hvor mange kursister er der på holdet?
Der er maksimalt 8 kursister på holdet, dette gør at jeg kan nå at være til stede hos alle 8 kursister som er på keramik kursus.
Hvad skal jeg medbringe?
Du bedes medbringe en flaske vand og en snack hvis du har behovet for dette. Ønsker du at have eget forklæde på må du gerne, ellers har jeg et du kan låne. Både ler og glasur kan nemt vaskes af.
Hvem kan deltage på kurset?
Både nybegyndere og mere erfarne er velkommen til at deltage i mit keramik kursus. Aldersgrænsen er 13 i følge af en voksen.
Hvor kan jeg se nogen af de ting du har lavet?
Den bedste mulighed er at følge med på https://www.instagram.com/eudaimoniacoffeeandceramics/ eller holde øje med hjemmesiden.
Hvad siger kursisterne?
Polterabend hvor bruden fik privat drejeundervisning - “Hej Stephanie. 1000 tak for igår og en helt igennem fantastisk oplevelse. Wow vi var alle sammen helt blæst bagover efter besøget.”
Helle en genganger fra onsdagsholdet - “Jeg har været en af de heldige deltagere på Stephanies Onsdagshold “keramik for begyndere”. I de aller smukkeste omgivelser, og med en meget dedikeret og dygtig underviser, voksede min interesse for leret onsdag efter onsdag. Vi er blevet introduceret for forskellige teknikker, både i forarbejdning af leret og glasering. Pladeteknik, pølseteknik, pinching blev til Kopper med eller uden hank, skåle, tallerkener, skulpturer, kander osv. Vi blev hurtig trygge nok til at eksperimentere lidt på egen hånd, hvilket jeg er rigtig glad for. Stephanie er en dygtig underviser der formår at støtte og udfordrer mig og holdet, hendes begejstring for leret er meget afsmittende. Jeg glæder mig helt vildt, til efterårs sæsonen går igang. Jeg er kun lige begyndt. Naturligvis er det igen hos Stephanie.“