Lalesa, Etiopien

Udsalgspris Pris 120,00 kr Normalpris Stykpris  pr. 

Inklusive moms. Levering beregnes ved betaling.

Denne kaffe kommer fra Lalesa i Gedeo. Her leverer lokale bønder deres kaffe til Alemayehu Tilahun Washing Station, opkaldt efter dens ejer Alemayehu, der har arbejdet med kaffe i næsten to årtier. Da han i 2018 opførte vaskestationen, var det med en ambition om at levere kaffe af en høj kvalitet, bl.a. ved at skabe tætte samarbejder med kaffebøderne i området.

Lalesa er kendt for sine frodige, skovrige bjergsider, og meget af kaffen gror i skyggen fra såkaldte falske banantræer, der sammen med højlandsklimaet - kaffen gror i mere end 2000 meters højde - giver enormt gode betingelser for en langsom modningsproces og dermed en sødere og mere interessant kop kaffe.

En intens kop kaffe drevet af en stor sødme, med noter af tropiske frugter som ananas og mango. Vi anbefaler den til alle bryggemetoder, og den skinner både som sort kaffe og med mælk.

Land: Etiopien
Region: Gedeo
Proces: natural
Varianter: Heirloom

Højde: 2150m
Smagsnoter: ananas, mango, rabarber, honning